Studier fra Cardiff og Swansea viser, at psykopater reagerer anderledes på skræmmende billeder – og det kan bruges til at identificere dem.
Psykopater kan muligvis afsløres ved blot at se dem i øjnene. Ifølge forskning fra Cardiff University og Swansea University reagerer personer med psykopatiske træk anderledes på skræmmende billeder end andre. Resultaterne viser, at deres pupiller ikke udvider sig som forventet, når de ser ubehagelige eller truende billeder.
Studiet fokuserer på fysiske reaktioner hos personer med psykopatiske træk. Resultaterne peger på, at når pupiller ikke udvides, så kan det være en indikator på følelsesmæssig afstumpethed – et træk, der ofte forbindes med psykopati.
Fænomenet er blevet døbt “det psykopatiske blik” og beskriver en følelsesmæssig reaktion, der er markant anderledes end det, man ser hos personer uden psykopatiske tendenser.
Studiet bygger på fysiologiske reaktioner
Undersøgelsen, som blev ledet af Dan Burley fra Cardiff University’s School of Psychology, tog udgangspunkt i visning af stærkt ubehagelige billeder. Motiverne omfattede blandt andet lemlæstede kroppe og truende hunde. Blandt deltagerne var både personer med og uden psykopatiske træk.
Hvor de fleste forsøgspersoners pupiller udvidede sig som naturlig reaktion på de voldsomme billeder, forblev pupillerne hos de psykopatiske deltagere stort set uændrede.
“Vores fund giver fysisk bevis for et følelsesmæssigt underskud, som er almindeligt hos psykopatiske gerningsmænd,” fortæller Dan Burley.
Han tilføjer: “Pupillen udvider sig normalt, når vi bliver chokeret eller bange. Det, at denne fysiologiske reaktion ikke sker hos psykopater, giver os en tydelig fysisk markør for tilstanden.”
Forskerne har dermed identificeret en mulig metode til at opdage psykopati uden brug af invasive tests eller dyrt udstyr.
Psykopaters reaktion på positive billeder er normal
Studiet afslørede også, at psykopatiske deltagere reagerede som forventet, når de blev præsenteret for positive billeder. Pupillerne udvidede sig i samme grad som hos andre forsøgspersoner.
Denne kontrast tyder ifølge forskerne på, at psykopati ikke nødvendigvis handler om manglende evne til at genkende følelser, men snarere en selektiv følelsesmæssig reaktion – især i mødet med trusler eller ubehagelige situationer.
Professor Robert Snowden, som også var tilknyttet projektet, forklarer: “Psykopater kan fremstå frygtløse og handle koldblodigt, fordi de simpelthen ikke oplever frygt i samme grad som andre.”
Snowden mener, at fraværet af følelser kan være en afgørende faktor i psykopaters adfærd.
Professor Nicola Gray fra Swansea University understreger desuden vigtigheden af resultaterne: “Det her er en af de første gange, vi har fået objektive, fysiologiske beviser for det følelsesmæssige underskud, der ligger bag psykopaters adfærd.”
Hun håber, at metoden fremover kan indgå som et supplement i kliniske vurderinger, hvor man forsøger at identificere personer med psykopatiske træk.
AI og hovedbevægelse giver nye spor
En anden undersøgelse fra University of New Mexico har samtidig vist, at personer med psykopatiske træk ofte holder hovedet mere stille under interviews.
Ved hjælp af kunstig intelligens blev 507 mandlige fanger overvåget under samtaler, hvor deres hovedbevægelser blev analyseret. De indsatte med høje scorer på psykopatisk adfærd viste sig at bevæge hovedet mindre end andre.
“Resultatet kan hjælpe blandt andet politiet med at forstå, hvilken type person de sidder overfor,” siger professor Kent Kiehl, en af forskerne bag studiet.
Kombineret med de nye fund om pupiller giver det forskerne håb om, at både fysiologiske og adfærdsmæssige signaler kan være nøgler til at identificere psykopati tidligere og mere præcist.
Psykopati og antisocial personlighedsforstyrrelse
Psykopati er ikke en officiel diagnose, men et begreb, der ofte bruges i forlængelse af antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD). ASPD beskrives som en personlighedsforstyrrelse præget af impulsiv, ansvarsløs og ofte kriminel adfærd.
Personer med ASPD identificeres ofte som manipulerende, bedrageriske og ligeglade med andres følelser. Psykopati betragtes som en underkategori med særligt udtalte træk.
Diagnosen ASPD kan først stilles efter det fyldte 18. år, men symptomer kan ofte spores allerede i barndommen. Mange børn med lignende adfærd vurderes i første omgang ud fra kriterierne for conduct disorder eller oppositionel adfærdsforstyrrelse.
Forskernes håb er, at objektive målinger – som pupilreaktioner og nonverbal adfærd – i fremtiden kan bidrage til mere præcise vurderinger og dermed forbedre behandlingsmuligheder og forebyggelse.
