En ny undersøgelse viser, at hvert lille ekstra indtag af ultraforarbejdet mad kan påvirke helbredet negativt og mindske livslængden.
Risikoen for at dø før tid øges, hver eneste gang du vælger at fylde tallerkenen med ultraforarbejdet mad. En ny stor undersøgelse, offentliggjort i American Journal of Preventive Medicine, viser, at bare 10 procent flere kalorier fra ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for tidlig død med næsten 3 procent.
Undersøgelsen er baseret på data fra over 240.000 personer i otte forskellige lande. Resultaterne peger på en klar sammenhæng mellem indtaget af ultraforarbejdet mad og en øget dødsrisiko i alderen 30 til 69 år.
Carlos Augusto Monteiro, professor emeritus i ernæring og folkesundhed ved São Paulos Universitet, understreger, at kroppen ikke er designet til at håndtere de syntetiske ingredienser, som ultraforarbejdet mad ofte består af. Ifølge ham kan fødevarerne skade kroppens systemer afhængigt af mængden.
Hvad er ultraforarbejdet mad?
Begrebet “ultraforarbejdet mad” blev introduceret i 2009, da Monteiro udviklede NOVA-klassifikationen, som deler fødevarer ind i fire grupper alt efter, hvor meget de er forarbejdet.
Den første gruppe omfatter uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer som frugt, grøntsager, mælk, kød og æg. Den anden gruppe består af ingredienser som salt, olie og krydderier. Gruppe tre indeholder forarbejdede fødevarer som konserves og frosne grøntsager. Den fjerde gruppe – ultraforarbejdede fødevarer – består hovedsageligt af industrielle produkter med få eller ingen hele fødevarer og ofte mange tilsætningsstoffer.
Eksempler på ultraforarbejdet mad er morgenmadsprodukter, færdigretter, søde drikkevarer, snacks, frosne pizzaer og færdigbagte kager.
Ifølge Fang Fang Zhang, professor i ernæringsepidemiologi ved Tufts University, består omkring 60 procent af en voksens kost i USA af ultraforarbejdet mad, mens tallet for børn er helt oppe på to tredjedele.
“Der findes ingen naturlig grund til at tro, at mennesker kan tilpasse sig disse produkter,” skrev Monteiro i en kommentar i tidsskriftet The BMJ i 2024.
Stærk sammenhæng med sygdomme og dødelighed
Resultaterne fra den nye undersøgelse føjer sig til en række tidligere studier, der forbinder ultraforarbejdet mad med dårligt helbred. En undersøgelse fra februar 2024 viste, at højere indtag af ultraforarbejdet mad kunne øge risikoen for hjertekarsygdomme med 50 procent og mentale lidelser med op til 53 procent.
Andre fund viser, at risikoen for type 2-diabetes kan stige med 40 procent, fedme med 55 procent, søvnforstyrrelser med 41 procent og depression med 20 procent. Bare en enkelt daglig servering mere med ultraforarbejdet mad kan være nok til at øge risikoen.
En anden undersøgelse fra maj 2024 fandt, at selv et moderat øget indtag af ultraforarbejdet mad kunne øge risikoen for kognitiv tilbagegang og slagtilfælde. Tidligere forskning har også sat fødevarerne i forbindelse med en øget risiko for kræft i fordøjelsessystemet.
Ikke alle forskere er dog enige i tolkningen af de nye resultater. Nerys Astbury, ernæringsforsker ved University of Oxford, påpeger, at undersøgelsen ikke kan bevise, at ultraforarbejdet mad er den direkte årsag til dødsfaldene.
“Metoden kan kun vise en sammenhæng, ikke en årsagssammenhæng,” siger Nerys Astbury.
Store forskelle mellem landene
Det globale billede viser store forskelle i forbruget af ultraforarbejdet mad. I USA udgør de næsten 55 procent af den gennemsnitlige kost, hvilket er det højeste niveau i verden. Ifølge forskerne ville det kunne have forhindret over 124.000 dødsfald i USA i 2017, hvis ultraforarbejdet mad var fjernet helt fra kosten.
I lande som Colombia og Brasilien, hvor ultraforarbejdet mad kun udgør henholdsvis 15 procent og 17,4 procent af kosten, ville et totalt stop have forhindret langt færre dødsfald.
Alligevel påpeger flere forskere, at tanken om at eliminere ultraforarbejdet mad fuldstændig er urealistisk. Fang Fang Zhang advarer mod at overvurdere effekten, fordi studiet arbejder med et teoretisk scenarie, hvor al ultraforarbejdet mad forsvinder.
Stephen Burgess, statistiker ved University of Cambridge, fremhæver dog, at gentagelsen af resultaterne på tværs af lande styrker mistanken om, at ultraforarbejdet mad faktisk har en skadelig effekt.
“Selvom vi ikke kan bevise, at ultraforarbejdet mad er skyld i skaderne, tyder resultaterne på, at der er en reel risiko forbundet med et højt forbrug,” siger Stephen Burgess.
Forskningen giver dermed endnu et vink om, at madvalg spiller en stor rolle for helbredet – også på længere sigt.
