Annonce:
Annonce:
Annonce:

NYESTE ARTIKLER

Annonce: spot_img

HAR DU LÆST?

Annonce:
Annonce: spot_img

Sådan undgår du dyre valutagebyrer på din ferie

Bankernes valutagebyrer varierer med op til to procentpoint alt efter korttype og destination. Se hvad du bør vælge – og hvad du aldrig skal sige ja til.


Kortgebyrer på ferien kan hurtigt løbe op, hvis du ikke er opmærksom. Mange danske rejsende betaler ekstra ved betaling i udenlandsk valuta, fordi deres kort automatisk pålægges et valutakurstillæg.

Ifølge Mybanker varierer valutagebyret mellem 0,5 og 1,67 procent ved betaling inden for Europa.

Uden for Europa kan tillægget stige til mellem 1 og 2,9 procent. Især kreditkort fra Mastercard har generelt højere gebyrer end Visa-kort.

“Forskellene mellem bankerne er ikke enorme, men det er rart at være opmærksom på gebyret, så man ikke bliver overrasket, når man ser beløbet på sin netbank,” fortæller Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Han anbefaler, at man altid vælger at betale i lokal valuta, når man får valget på betalingsterminalen. Det kan nemlig koste mere at få beløbet omregnet direkte til danske kroner.

Visa er ofte billigere end Mastercard

Kigger man på tallene fra bankernes prisblade, ligger Visa-kort typisk en anelse lavere i gebyr. For eksempel tager Danske Bank og Nordea 0,5 procent ved Visa-brug i Europa, mens flere sparekasser ligger over én procent.

Uden for Europa er forskellen endnu større. Flere banker opkræver over to procent ved brug af Mastercard, mens Visa-brugere i nogle tilfælde slipper med halvdelen.

Betaler du eksempelvis 1.000 euro i Tyskland med et kort fra en bank, der tager ét procent i tillæg, ender du med at betale 7.530 kr. i stedet for 7.460 kr.

Kontanter og valutavalg gør en forskel

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvis du har brug for kontanter, er det ofte billigst at hæve dem lokalt. Banker i Danmark opkræver ofte ekstra gebyr, især hvis det er andre valutaer end euro. Samtidig veksler mange banker ikke længere udenlandsk valuta tilbage efter ferien.

Endelig bør du altid vælge at betale i lokal valuta frem for danske kroner, når du bruger kort i udlandet. Det kan spare dig for flere procent på hver betaling.

Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er redaktør på Nordic Insider. Hun elsker lækkert design, gourmetmad og oplevelser i ind- og udland. Har du en idé til en god historie? Så skriv til hende på trine@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE

Annonce: