Diskussionen om, hvorvidt vand er vådt, har fået nyt liv efter forskere har udfordret selve definitionen på vådhed – og svaret afhænger af, hvordan man spørger.
Er vand vådt? Det lyder som et dumt spørgsmål, men ifølge forskere afhænger svaret helt af, hvordan man definerer “våd”. Nogle mener, at vand ikke er vådt i sig selv, men blot gør andre ting våde.
Hvis man forstår vådhed som evnen til at gøre faste materialer fugtige, er vand i sig selv ikke vådt.
Det er blot en væske, som kan gøre andre overflader våde. Men hvis man definerer vådhed som det at være en væske, kan man argumentere for, at vand er vådt.
Fysikken bag vådhed
Forskellen ligger i, hvordan vand interagerer med overflader. Ifølge forskerne handler vådhed om to kræfter: kohæsion og adhæsion. Kohæsion får vandmolekyler til at hænge sammen, mens adhæsion får dem til at klæbe til andre overflader.
Når vand “vådgør” en overflade, skyldes det, at adhæsionen er stærkere end kohæsionen. På fx glas breder vand sig ud. På teflon, som er vandafvisende, gør det ikke. Derfor kan vådhed ikke tilskrives selve vandet – det er en effekt, ikke en egenskab.
Definitionen er afgørende
“Vand i sig selv er ikke vådt. Det er, når det rører noget andet, at vådheden opstår,” fortæller forskerne bag undersøgelsen ifølge Pubity. Det handler altså ikke om væsken i sig selv, men om kontakten med noget andet.
Diskussionen er ikke ny, men den rejser interessante spørgsmål om, hvordan vi forstår begreber i hverdagen. Vådhed er ikke en absolut egenskab – det er en konsekvens af interaktion mellem materialer.
Flere eksperter peger på, at samme logik gælder for fx ild. Ild brænder ikke i sig selv – det brænder noget andet. På samme måde gør vand noget andet vådt.
