Med kvantechippen Majorana 1 vil Microsoft revolutionere kvantecomputing. Nu spiller danske forskere en hovedrolle i at afprøve den nye kvantechip.
Microsofts nye kvantechip, Majorana 1, er nu ankommet til Danmark. Den avancerede teknologi bliver testet i Lyngby, hvor Microsofts kvantelaboratorium spiller en nøglerolle i udviklingen. Techgiganten håber, at chippen kan bane vej for mere stabile kvantecomputere.
Kvantecomputere er ikke bare hurtigere versioner af almindelige computere. De bygger på kvantemekanik og bruger kvantebits i stedet for klassiske bits. Hvor en almindelig bit enten er 0 eller 1, kan en kvantebit være begge dele samtidig. Det kaldes superposition.
Det betyder, at kvantecomputere kan behandle enorme mængder information parallelt. De har potentiale til at løse problemer, som selv de mest avancerede supercomputere ikke kan klare – eksempelvis inden for medicinudvikling og klimaanalyse.
Fidusen ligger i kvantebittenes opførsel. Ud over superposition kan kvantebits også være sammenfiltrede – en tilstand kaldet entanglement – hvor to bits er forbundet på en måde, så en ændring i den ene straks påvirker den anden, selv over store afstande.
Majorana 1 bygger på ny type kvantebit
Ifølge Microsoft er Majorana 1-chippen bygget på en ny type kvantebit, kaldet en topologisk qubit. Den skulle være langt mere stabil og derfor lettere at skalere til mange millioner kvantebits. Det er nødvendigt, hvis kvantecomputere skal kunne løse praktiske opgaver.
“Den her type qubit vil være meget nemmere at opskalere. Det er svært at lave den første, men når det lykkes, bliver det langt lettere at bygge flere,” fortæller Lauri Sainiemi, der leder Microsofts laboratorium i Lyngby.
En af de tre eksisterende Majorana 1-chips er netop blevet fløjet til Danmark. Her er den blevet præsenteret for DR’s tech-korrespondent Henrik Moltke, der fik lov til at holde den lille, men potentielt revolutionerende chip.
Konkurrence og kritik i kapløbet om kvanteteknologi
Microsoft er ikke alene i kapløbet om kvantecomputeren. Både Google og IBM er langt fremme og har allerede præsenteret chips med flere hundrede kvantebits. Microsofts chip indeholder foreløbig kun otte topologiske qubits.
Flere forskere stiller spørgsmålstegn ved Microsofts fremskridt. Henry Legg fra University of St. Andrews mener, at de præsenterede data ikke er overbevisende. “Data var på ingen måde overbevisende,” skriver han på X.
Lauri Sainiemi forstår skepsissen, men fastholder, at Microsoft står på sikker grund. “Når vi kommer videre i processen, er jeg sikker på, at dokumentationen vil vise, at vi har ret,” siger han.
Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Institutet mener, at nøglen til succes er at bygge mange qubits, der nemt kan tale sammen. Ifølge ham kan markedet blive ligeså stort som for konventionelle computere.
Lyngby i centrum af Microsofts kvanteforskning
Microsofts laboratorium i Lyngby er centralt i udviklingen af Majorana 1. Danmark har flere kvantefysiske laboratorier, og Novo Nordisk Fonden har investeret 1,5 milliarder kroner i et forskningsprogram, der skal munde ud i en dansk kvantecomputer i 2034.
Navnet Majorana 1 henviser til en italiensk fysiker, Ettore Majorana, der i 1930’erne beskrev en partikel, som er sin egen antipartikel. Han arbejdede også med Niels Bohr i København.
Peter Krogstrup, tidligere chefudvikler på Lyngby-laboratoriet, understreger laboratoriets betydning: “Det tog nogle år, men nu kan man se, det begynder at bære frugt. Det er vidunderligt,” siger han.
Henrik Moltke er imponeret over, at så avanceret teknologi nu befinder sig i Danmark. “Det her er jo selve hjertet. Og det er jo ufatteligt, at den er så lille, og det samtidig kan blive så stort. Og at det sker lige her i Lyngby,” siger han.
Microsofts Majorana 1 er endnu langt fra at være en færdig kvantecomputer, men projektet er et skridt tættere på, at kvanteberegninger en dag kan få praktisk betydning.
