Annonce:

NYESTE ARTIKLER

Annonce:

HAR DU LÆST?

Annonce: spot_img

Islands visitor center i Hellissandur er et besøg værd

Arkís arkitekter står bag nyt bæredygtigt visitor center i Hellissandur ved Snæfellsjökull Nationalpark, hvor bygningen nærmest forsvinder i lavaen.

Et nyt visitor center i Hellissandur ved Snæfellsjökull Nationalpark leger med bæredygtigt byggeri, der trækker naturen helt ind i oplevelsen.

Projektet er tegnet af det islandske arkitektfirma Arkís og blev opført mellem 2020 og 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen:
Islands nye visitor center i Hellissandur er et besøg værd
Credit Karl Vilhjálmsson

Visitorcentret ligger midt i et lavafelt og er tænkt som en forlængelse af landskabet. Bygningens to hoveddele – Glacier Cape og Fishbone – rummer henholdsvis kontorer og udstillingsrum, café og foredragssal.

Centeret er åbent fra begge sider, og en sti løber direkte gennem midten og forbinder parkeringsområdet med udsigtspunktet på taget.

Islands nye visitor center i Hellissandur er et besøg værd
Credit Karl Vilhjálmsson

Snæfellsjökull-projektet er certificeret efter BREEAM-standarden, som blandt andet stiller krav til energiforbrug, byggematerialer og sociale hensyn i byggeriet.

Inspireret af både landskab og dyreliv

Arkitekturen er inspireret af både kultur, natur og dyreliv på Snæfellsnes-halvøen. Ifølge arkitekterne skal bygningen fungere som en oplevelse i sig selv – et sted, der ændrer karakter, efterhånden som man nærmer sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bygningen er blandt andet inspireret af hvalens dobbelte synsfelt, og Glacial Cape ændrer udtryk alt efter, hvor man står. Facaderne er beklædt med FSC-certificeret træ og falder naturligt ind i de omgivende former og farver.

Islands nye visitor center i Hellissandur er et besøg værd
Credit Karl Vilhjálmsson

Taget fungerer som udsigtsplatform og giver adgang til panoramaudsigt over både havet, landskabet og gletsjeren. Stien, som leder gennem bygningen og op på taget, er placeret, så den skærer gennem lavamasserne og skaber en oplevelse af at opdage bygningen gradvist.

Bæredygtighed i konstruktion og drift

Visitorcentret ved Snæfellsjökull er opført med fokus på minimal påvirkning af omgivelserne. En del af bygningen svæver over lavamarken og stiller derfor særlige krav til konstruktion og jordforankring i et jordskælvsområde.

Islands nye visitor center i Hellissandur er et besøg værd
Credit Karl Vilhjálmsson
Artiklen fortsætter efter annoncen:

Alt byggeri blev udført under nøje miljøkrav, hvor affald blev målt og minimeret.

“Vi ønskede at skabe en bygning, der føles som om, den altid har været der – og som samtidig indrammer landskabets skønhed på en ny måde,” fortæller projektteamet fra Arkís.

Med gangstier og cykelruter, der kobler centret sammen med det øvrige parkområde, fungerer bygningen både som destination og bindeled mellem kultur, natur og lokal identitet.

Islands nye visitor center i Hellissandur er et besøg værd
Credit Karl Vilhjálmsson
Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er redaktør på Nordic Insider. Hun elsker lækkert design, gourmetmad og oplevelser i ind- og udland. Har du en idé til en god historie? Så skriv til hende på trine@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE

Annonce: