Verdens gletsjere og iskapper mister hvert år enorme mængder is, og tallene kan virke skræmmende ved første øjekast. Men når man sætter smeltningen i forhold til den samlede is på Jorden og verdenshavets vandmængde, bliver billedet noget mere nuanceret.
Forskere vurderer, at der globalt set forsvinder omkring 720 gigaton is om året fra gletsjere, Grønland og Antarktis. Det er en blanding af bjerggletsjere, der smelter hurtigt, og de store indlandsis, hvor tabet foregår langt langsommere.
Det lyder dramatisk – men i forhold til den samlede ismængde på Jorden, som er på cirka 29 millioner gigaton, udgør det blot 0,0025 procent om året.
400 år for blot én procent
Hvis tempoet er konstant, vil det tage omkring 400 år, før vi har mistet bare 1 procent af al isen. Og selv det vil kun give en global havstigning på cirka 66 centimeter i løbet af de fire århundreder. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på omkring 1,7 millimeter om året.
Til sammenligning ligger den faktiske observerede havstigning i dag på cirka 4 millimeter om året, hvoraf omkring 45 procent kan forklares af issmeltning, mens resten hovedsageligt skyldes havets varmeudvidelse.
Verdenshavene i perspektiv
Verdenshavene rummer i dag omkring 1,33 sextillioner liter vand (1.330.000.000.000.000.000.000 liter). Hvis blot 1 procent af Jordens is smelter, tilføjes der omkring 290 billiarder liter – hvilket lyder af ekstremt meget – men det øger havets volumen med blot 0,022 procent.
Det store billede
Selvom nyheder om rekordstor issmeltning lyder alarmerende, viser de rå tal, at de enorme ismasser ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Selv i et scenarie med konstant smeltetempo som det nuværende vil der gå over 40.000 år, før alt isen er væk.
Det betyder ikke, at klimaforandringerne er ufarlige – havstigninger kan få konsekvenser for kystområder og millioner af mennesker. Men når man zoomer helt ud og ser på klodens samlede ismængde, er smeltningen stadig et meget, meget langsomt fænomen i det store tidsperspektiv.
