Annonce:

NYESTE ARTIKLER

HAR DU LÆST?

Dansk idé: Løb et halvmaraton og spis bagværk undervejs

NYC Bakery Run tiltrækker over 5000 tilmeldinger på ét døgn. Bag det står danske Tipster, som tidligere skabte succes med Fastelavn Bun Run i København.

NYC Bakery Run i New York har på blot ét døgn fået over 5000 tilmeldinger. Eventen er udviklet af danske Tipster og bygger videre på succesen med Fastelavn Bun Run i København.

I New York skal 100 udvalgte løbere gennemføre et halvmaraton på 21,1 kilometer. Ruten går gennem Brooklyn og Manhattan, hvor deltagerne skal spise bagværk fra en række lokale bagerier undervejs.

På listen er kendte navne som Radio Bakery, Librae Bakery, L’Appartement 4F, Elbow Bread og Gem Home. Også det danske bageri La Cabra, som har haft succes i East Village siden 2021, er en del af eventen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

“Det er rimelig vildt at se den samme begejstring udfolde sig i New York, som vi oplevede i København. Vi vil vise, at kombinationen af løb, bagværk og glade mennesker fungerer over hele verden,” fortæller Simon Evers, stifter af Tipster.

La Cabra repræsenterer Danmark i NYC Bakery Run

La Cabra blev grundlagt i Aarhus og åbnede sin første butik i New York for fire år siden. Bageriet er i dag et kendt navn i byen og deltager i eventen med klassikere som croissanter og Pain Suisse.

“Med NYC Bakery Run får vi mulighed for at vise vores passion og bagværk i et nyt, sjovt format og i selskab med nogle af vores dygtigste kollegaer i New York,” siger Esben Piper, stifter af La Cabra.

Konceptet bygger på idéen om at gøre løb til en social og anderledes oplevelse, hvor mad spiller en central rolle. Det gør eventen til en blanding af sport og kulinarisk festival.

Halvmaraton med lodtrækning om pladserne

Selvom mere end 5000 har tilmeldt sig, er der kun plads til 100 deltagere. Pladserne fordeles via lodtrækning, og det er gratis at deltage. Tilmeldingen er åben frem til 10. september.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

NYC Bakery Run afholdes søndag den 21. september 2025 med start hos La Cabra i Brooklyn. Arrangementet føjer sig til en voksende række af events, hvor løb kobles med madoplevelser – en tendens, som vinder indpas i flere storbyer

Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er redaktør på Nordic Insider. Hun elsker lækkert design, gourmetmad og oplevelser i ind- og udland. Har du en idé til en god historie? Så skriv til hende på trine@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE