Annonce:

NYESTE ARTIKLER

HAR DU LÆST?

Bernhoft klar til koncert i Amager Bio 2026

Bernhoft vender tilbage til Danmark i marts 2026, når han giver koncert i Amager Bio som en del af sin Europa-turné The Cause I Wanna Tour.

Bernhoft kommer til Amager Bio den 21. marts 2026. Koncerten er en del af Europa-turnéen The Cause I Wanna Tour, hvor den norske sanger, guitarist og sangskriver præsenterer sit soloshow.

Jarle Bernhoft er kendt for sin evne til at kombinere soul, funk, pop og R&B i et personligt musikalsk udtryk. Han begyndte sin karriere som forsanger i rockbandet Span, som i 2004 og 2005 udgav to albums, før de gik hver til sit.

Fra Span til international succes

I 2008 gik Bernhoft solo og debuterede med albummet Ceramik City Chronicles. Her begyndte han at eksperimentere med live-looping, en teknik der hurtigt blev hans kendetegn. Sangen C’mon Talk fik stor udbredelse online og gav ham et internationalt gennembrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Han har siden udgivet flere albums, hvoraf Islander fra 2014 toppede de norske hitlister og blev nomineret til en Grammy i kategorien bedste R&B album. Det gjorde ham til den første ikke-amerikanske kunstner med en nominering i genren.

Bernhoft har også medvirket som dommer i den norske version af The Voice og optrådt på amerikanske tv-shows som The Ellen DeGeneres Show og Conan.

Billetsalg og priser

Billetter til koncerten i Amager Bio sælges fra fredag den 26. september 2025 kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er 315 kr. plus 45 kr. i gebyr samt 10 kr. i ordregebyr pr. transaktion.

Der er presale for Mastercard-kunder fra onsdag den 24. september og for Live Nations nyhedsbrevsmodtagere fra torsdag den 25. september. Der er en begrænsning på 10 billetter pr. køb, og billetterne sælges som mobile-only.

Koncerten i Amager Bio giver danske fans mulighed for at opleve Bernhofts energiske show, som tidligere har fyldt både små og store scener verden over.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er redaktør på Nordic Insider. Hun elsker lækkert design, gourmetmad og oplevelser i ind- og udland. Har du en idé til en god historie? Så skriv til hende på trine@nordicinsider.dk

Husk også at læse...

FLERE ARTIKLER GRATIS TIL DIG

HUSK AT LÆSE